
Skræl knoldselleri, og skær den i rustikke tern på ca. 2 x 2 cm. Pluk og skyl den bredbladede persille (gem nogle hele blade til pynt), og hak den groft.
Kog selleri mør i 1-2 dl vand under låg sammen med en generøs klump smør og godt med salt.
Mos den kogte selleri til en rustik mos med lidt frisk smør, og smag til med salt og peber. Vend persille i mosen lige før servering.
Pil og finthak skalotteløg og hvidløg, og skræl og riv ingefær fint.
Sauter begge slags løg og ingefær af i lidt smør og olie i en tykbundet gryde sammen med grisekødet der er skåret i ultratynde skiver, Rogan Josh krydderierne og lidt salt.
Kom flåede tomater og lidt vand. Lad det simre i 15 min. under låg.
Kog saucen ind til den tykner.
Tilsæt creme fraiche (brug det halve her), og kog ind i 2-3 minutter.
Smag saucen til med salt, peber og lidt sukker.
Pluk kødet fra hinanden i lange lameller/tråde, og vend dem i saucen. Smag til igen.
Som vist på billedet med en ekstra klat creme fraiche og evt. lidt persille.
Velbekomme!
Denne blanding er en kraftig og aromatisk karryblanding. Rogan Josh er også navnet på en aromatisk persisk lammeret, der er en signaturopskrift fra Kashmir-regionen.
Rogan betyder ’klart smør’ eller ’fedt’ på persisk, og Josh betyder ’varme, stærk, kogende eller passioneret’. Rogan Josh betyder således tilberedt i olie ved stærk varme.
Paprika, hvidløg, ingefær, gurkemeje, spidskommen, kanel, koriander, kardemomme, sort peber, nelliker, muskatnød, laurbærblade, chili, havsalt.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften