0
Mør gris med thaimarineret grønt og ris
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

basmatiris
1 min.
Ris

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene) og hæld al overskydende vand fra.

Filet a la mørbrad, frilandsgris
3 min.
Kødet

Tag kødet ud af pakken, og skær det i ultratynde skiver.

gulerødderrødt spidskålkoriander
10 min.
Grønt

Skræl gulerødderne, og snit gulerødder og kål i tændstiktynde strimler med en kniv eller et mandolinjern.

Skyl koriander forsigtigt, og pluk den ud i blade. Snit stilkene fint med en kniv, og bland dem med kål og gulerødder i en skål.

limehvidløgthai fishsaucerød chili
20 min.
Marinade

Lav en marinade af limesaft, fishsauce, finthakket chili, fintrevet hvidløg og lidt sukker. 

Der må godt være masser af kraft på smagen, da marinaden skal blandes med grøntsagerne, og derved bliver tonet en smule ned.

Kom marinaden op i skålen til grøntsagerne, og vend det godt sammen. Massér gerne det hele lidt, mens du blander.

Filet a la mørbrad, frilandsgrisbasmatiris
25 min.
Kødet

Varm en pande eller wok op på højeste blus, og tilsæt en lille smule olie.

Steg kødet hårdt et minut eller to, tilsæt risene (drænet for evt. overskydende vand), og lad dem stege med kort.

Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt soya, hvis du har.

koriander
30 min.
Anretning

Anret ris og kød i bunden af en dyb tallerken, og kom de marinerede grøntsager ovenpå. Sørg for at få al marinaden med.

Slut af med at drysse korianderblade over retten.

Kommentarer og forslag til opskriften