0
Mørksej Amritsari med kikærter Chaat Marsala og spinat

Mørksej Amritsari med kikærter Chaat Marsala og spinat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Chaat Masala krydderiet indeholder: sort salt, mangopulver, havsalt, spidskommen, sumak, sort peber, koriander og stærk paprika

Fremgangsmåde

  1. Yoghurten hældes i en skål og røres glat sammen med ca. 2-6 spsk fintrevet ingefær, 3 fed fintrevet hvidløg, 1-2 tsk. salt, saft af en limefrugt og posen med kikærtemel. Det er ikke nødvendigt at skrælle ingefæren, men man kan gøre det, hvis man synes.  Juster tykkelsen med 4-6 spsk. vand, dejen skal have konsistens som tyk pandekagedej.
  2. Fisken skæres ud i stykker på ca 5x5 cm og lægges over i pandekagedejen.  Lad stå og marinere ca. 10-15 minutter.
  3. Løg og 2-3 fed hvidløg hakkes mellemfint og sauteres i lidt smør på en pande. Chaat Masala krydderi (brug 2/3 af krydderiet her), kikærter samt omkring 1/3 af vandet fra dåsen hældes over løgene. Lad stå og simre uden låg, til vandet er fordampet.
  4. Skyl og slyng spinaten, til den er helt tør.Fisken steges i 2-5 cm neutral olie på en pande til den er gylden og sprød, ca 2 minutter.  Lad fisken dryppe af på flere lag køkkenrulle.  Drys med salt og det sidste Chaat Masala krydderi.Spinaten kommes over til kikærterne og dampes til den kun lige er faldet sammen. Smag til med salt og peber.
Anretning

 Anretning: Anret fisken på et fad sammen med kikærterne, og server´med limebåde til at dryppe over fisken. Drys evt. mere Chaat Masala krydderi over kikærterne og fisken inden servering.

Bonusinfo

Chaat Masala bruges i mange krydrede retter i Indien og Pakistan. Chaat Masala drysses ofte på frugt, æg, toasts og salater i Indien. Gadesælgere blander typisk deres egen Chaat Masala, som så drysses på friskskåret frugt eller friske grøntsager.

Chaat Masala indeholder: Mangopulver, havsalt, kala namak, spidskommen, koriander, sumak, peber og stærk paprika.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?