0
Mørksejloins i grøn kokoskarry med spinat og peber på basmatiris

Mørksejloins i grøn kokoskarry med spinat og peber på basmatiris

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Nødder

Fremgangsmåde

  1. Risene skylles, og sættes over at koge i ca. dobbelt så meget vand, som der er ris. Risene simrer i 10 minutter, drænes grundigt i en sigte og hviler under låg, til de skal serveres.  Hvis man synes, tager de ikke skade af at få en god smørklat eller et godt dryp sesamolie på toppen.
  2. Karrypastaen hældes op i en lille skål, og røres sammen med tre-fire spsk neutral olie. NB! Pastaen er kraftig, så hvis du laver mad til to eller tre personer, skal du måske kun bruge halvdelen af posen. 
  3. Fisken deles i portionsstykker, og pensles grundigt med karryolien. Krydr med salt og sukker, og lad fisken hvile, til den skal tilberedes.
  4. Skær løg og peberfrugt i fine strimler, skyl og slyng spinaten tør.
  5. Løg og peberfrugt sauteres, til de er møre, i en dyb pande eller flad gryde med låg, der kan rumme både fisk og grøntsager.
  6. Hæld resten af karryolien ned til grøntsagerne, og lad stege et minuts tid. Så hældes kokosmælken i gryden, og saucen koger ind ved høj varme i 5-7 minutter.
  7. Fisken lægges ned i saucen, der lægges låg på og skrues så langt ned for blusset som muligt. Overfladen på saucen skal bare lige skælve. Lad fisken dampe i saucen, til den lige er blevet uigennemsigtig. Det tager, alt efter hvor mange man laver mad til og hvor tyk fisken er, mellem 7 og 12 minutter. Tag fisken op og hold den lun, tildækket.
  8. Spinaten kommes ned i saucen, og der smages til med salt, sukker, limesaft og -skal. Saucen må gerne være sødlig/stærk, og der skal mere sukker i, end man lige regner med.
Anretning

Anret risene enten på et fad eller på tallerkener, hæld saucen over, og læg fisken ovenpå.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?