Skyl risene i en sigte og bring dem op til kogepunktet i den dobbelte mængde vand og lidt salt. Når vandet koger skruer du ned på laveste blus og lader dem koge under låg i ca. 5 min. Sluk herefter og lad risene stå og trække til servering - under låg.
Skræl løgene og skær dem i skiver. Varm en stor gryde op ved mellem varme og tilsæt en god mængde olie eller en god klat smør. Steg løgene 4-5 min. Tilsæt så en en skefuld mel og lad løgene stege videre til de er blevet helt brune og karameliserede.
Skyl squashen og skær den i grove stænger. Halver salaten og skyl grundigt imellem bladene.
Varme en pande op, tilsæt en lille smule olie og steg squashen så de tager godt med farve - ca. 2-3 min. Har du en grillpande, kan du også bruge den.
Skyl mynten forsigtigt og pluk den ud i blade.
Pluk salaten ud i blade, halvér de største. Kom salatblade, mynteblade og stegt squash op i en skål og tilsæt masser af fintrevet citronskal, lidt saft og lidt god olivenolie. Krydr med peber og vend godt rundt. Ingen salt!
Når risene og løgene er færdige vender du begge dele sammen i en skål eller gryde og tilsætter krydderiblandingen.
Smag til med salt.
Anret risene i bunden af en dyb tallerken med salaten ovenpå og en god klat yoghurt på siden.
Velbekomme!
- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen
Skagenfoods mujaddarablanding består af:
30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran
Kundekommentarer ()