0
Mujaddara med stegt squash, mixsalat og yoghurt

Mujaddara med stegt squash, mixsalat og yoghurt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

jasminris
1 min.
Ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

løg
3 min.
Løg

Skræl løgene, og skær dem i skiver.

Varm en stor gryde op ved mellem varme, tilsæt en god mængde olie eller en god klat smør, og steg løgene 4-5 min.

Tilsæt så en skefuld mel, og lad løgene stege videre, til de er blevet helt brune og karamelliserede.

grøn squashcitronmesclun, mix salatermynte
10 min.
Squash

Skær squashen i grove stænger.

Varm en pande op, tilsæt en lille smule olie, og steg squashen i ca. 2-3. min., så den tager godt med farve. Har du en grillpande, kan du bruge den.

Skyl mynten forsigtigt, og pluk den ud i blade. Skyl mixsalaten i en salatslynge.

Kom mixsalat, mynteblade og stegt squash op i en skål, og tilsæt masser af fintrevet citronskal, lidt saft og lidt god olivenolie. Krydr med peber, og vend godt rundt. Ingen salt!

mujaddara krydderi
20 min.
Mujadara

Når risene og løgene er færdige, vender du begge dele sammen i en skål eller gryde, og tilsætter krydderiblandingen.

Smag til med salt.

græsk yoghurt, 10%
30 min.
Anretning

Anret risene i bunden af en dyb tallerken med salaten ovenpå og en god klat yoghurt på siden.

 OBS - Opskriften er oprindeligt lavet med hjertesalat, men her modtager du mixsalat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mujaddara

- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen

Skagenfoods mujaddarablanding består af:

30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran

Bonusinfo

Mesclun er en blanding af små, spæde  salater, der stammer fra Provence i Frankrig. Den traditionelle blanding inkluderer bla. kørvel, ruccola, grønne salater og endive,

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
826 kcal
Fedt:
47,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
8,8 g
Kulhydrat:
83,9 g
heraf sukkerarter:
10,8 g
Kostfibre:
5,9 g
Protein:
13,5 g