Rosenkål: Rens kålene og fjern de yderste blade. Skær kålene i halve og kog dem i 2-3 min. i lidt vand tilsat salt. Sigt vandet fra og lad dem køle lidt af. Skær baconen i små stykker og rist dem gyldne i en gryde. Vend rosenkålene i lige før servering.
Svampe: Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Rist svampene gyldne i lidt olie på en pande sammen med et finthakket skalotteløg. Krydr med salt og peber.
Blommer: Fjern stenene og skær blommerne i både. Brug gerne faste blå blommer. Kog blommerne møre i en gryde med 1 dl vand, 1-2 spsk. honning og lidt salt og peber. Tag blommerne op og kog væden fra blommerne ind til en sirupsagtig konsistens. Smag til med sukker, salt og peber.
Fisk: Fileterne vendes først i æg og derefter i hasselnøddeflager. Krydr med salt og peber og steg dem på en pande i halvt smør og halvt olie. NB - De må ikke steges ved for høj varme, da nøddeflagerne hurtigt kan blive sorte. Steges i ca. 2-3 min. på hver side.
Server retten sammen med råstegte kartofler.
Kommentarer og forslag til opskriften