0
Rimmede kammuslinger med caviar, æble og brunet smør

Rimmede kammuslinger med caviar, æble og brunet smør

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
kammusling
1 min.
Kammuslinger

Start med at dele hver kammusling i 2 lige store skiver. Fordel dem ud på en tallerken og drys dem let med salt og lidt sukker. Sæt dem på køl senere.

smør
5 min.
Brunet smør

Kom smørret op i en gryde og tænd på middel varme. Lad smørret bruse op og pisk herefter i det med et piskeris, til du kan se at det begynder at brune og dufte dejligt af hasselnødder.

citrondildhasselnøddekerner
10 min.
Fyld til sauce

Rist hasselnødderne let på en tør pande og hak dem derefter groft med en kniv.

Pluk dilden ud i små blade og snit stilkene fint med en skarp kniv.

Når smørret er faldet lidt i temperatur, tilsætter du masser af fintrevet citronskal, de hakkede dildstilke og hasselnødderne dertil. 

Primitivo surdejs bolle med fuldkorn
15 min.
Brød

Lun brødet i en ovn på ca. 150 grader eller på en brødrister.

syrligt spiseæble
20 min.
Æbler

Lige før servering skærer du æblet ud i små tern og tilsætter til gryden med smør. Smørret skal være varmt men ikke brændvarm når du serverer det.

Ægte Caviar - Skagenfood Selection
30 min.
Anretning

Anret kammuslingerne (4 halve pr. person) rundt på en flad tallerken. Kom små klatter af kaviar på hver kammusling. Rør grundigt rundt i smørsaucen og fordel den rundt på tallerknen og slut af med dildblade.

Bonusinfo

Caviaren er en Acipenser Baerii, Siberian Baerii - og vi kalder den Skagenfood Selection 

Baerii Caviar fra familien Giaveri er en unik smagsoplevelse. Baerii støren der også kaldes den Siberiske stør giver en caviar som har en fyldig og cremet smag som man ellers kun finder i den meget kostbare og sjældne Beluga caviar. Æggene er silkebløde og smelter på tungen hvorefter der bliver efterladt en umamismag som man bare skal opleve. Støren er 7-8 år ved slagtning.

Der er ingen tvivl om at denne Caviar er perfekt i alle aspekter. Den er som små smukke funklende perler af rogn; sprød, ren med et delikat pop i finishen. Baerii har en meget delikat, mild og afbalanceret eftersmag af nødder, som kommer til udtryk gennem en mild og let saltning - der på ingen måde overdøver. Baerii er en bestseller og du finder den på menuen på mange af de kendte Michelin restauranter rundt omkring i Europa.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?