
Fisk: Kom farin, sennep, soja og vineddike i en skål og rør det godt sammen. Læg laksesiden på en bageplade, krydr med salt og peber og smør sennepsblandingen jævnt ovenpå. Sæt fisken i ovnen ved 190°C og bag 15-20 min., afhængigt af tykkelse, til kødet flager ved berøring.
Asparges: Bræk den træede ende af aspargeserne og del dem i 8 bunker. Del skinkeskiverne i 2 på den lange led og vikl en "strimmel" om hver bunke asparges. Læg dem på en bageplade, dryp med lidt olie og krydr med salt og peber. Bag rullerne ved 190°C i 12-14 min. til skinken er let gylden og aspargeserne møre.
Dressing: Hak krydderurterne fint og rør dem med fløde og mayonnaise. Smag til med salt, peber og evt. lidt karry, sennep eller paprika.
Server retten med nye kogte kartofler og en god tomatsalat til.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften