Blomkålscremen fungerer som erstatning for mælkeprodukter, og giver sammen med ristet hvidløg og frisk citron et nyt twist på den klassiske og normalt temmelig kalorietunge Pasta Alfredo.
Kødet tages ud af køleskabet og hviler mens grøntsagerne ordnes.
1-2 fed hvidløg pr. person pilles og snittes i fine splitter.
Brun hvidløget af i 50/50 olie og smør i en sauterpande eller stegegryde, der også kan rumme blomkålen, til det er gyldent.
Imens hvidløget steger renses blomkålen og den skæres i grove buketter.
Blomkålen kommes over i gryden til hvidløget, og der hældes så meget vand på at det står halvt op om kålen. Lad blomkålen koge under låg til den er meget mør, og let kan deles med en gaffel.
Citronskallen rives meget fint.
En stor gryde godt saltet vand sættes over at koge til pastaen.
Den møre blomkål tages op af gryden med en hulske og blendes sammen med så meget af kogevandet at du får en cremet sauce.
Smag til med Alfredo-krydderi, citronsaft og -skal, samt et godt drej peber og hold saucen lun i gryden mens bøfferne steges og pastaen koges.
Bøfferne steges i 50/50 smør og olie til de er så røde, som du kan lide.
Lad bøfferne trække mindst 5 minutter inden i skal spise.
Pastaen koges al dente, og vendes ned i blomkålscremen.
Pastaen anrettes i store, dybe tallerkner. Bøfferne skæres i skiver og anrettes ovenpå. Slut af med et godt drej peber.
~Velbekomme~
Husk at salte vandet godt! En klog italiener lærte mig i sin tid, at vandet skal være salt som en tår af Middelhavet! Om du ønsker at komme lidt olie i vandet er til gengæld lidt af et individuelt spørgsmål! Jeg har ALTID gjort det! Hvorfor? Fordi nogen har sagt til mig, at man SKAL! Men det er vist i virkeligheden ikke så vigtigt :-)
Alfredo krydderi indeholder:
40% urtebouillon, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% persille, 10% purløg, 10% basilikum, 10% sort peber,
Kundekommentarer ()