
Ovnen tændes på 220 grader varmluft. Sæt en bradepande, der kan rumme alle kartoflerne, ind for at forvarme.
Bagekartoflerne skylles og skæres ud som grove pommes frites.
Skyl pommes fritesene i en stor skål vand, og tør dem grundigt mellem to viskestykker.
Pommes fritesene vendes i olie, og bages i 15-25 min., til de er møre og sprøde. Bagetiden afhænger af mængden og af effektiviteten på din ovn.
Agurken og tomaterne skæres i tynde skiver, og lægges på et fad. Dryp med god olivenolie, balsamico, salt og peber.
Creme fraichen smages til med karry, citronsaft og evt. 1-2 tsk. mayonnaise pr. person. Smag til med salt og peber.
Oksepølserne sættes over at stege ved middel varme, enten på grillen eller på en pande.
Giv fritterne et drys groft salt umiddelbart inden servering, og servér dem til pølserne sammen med salat, fritter og dip.
Velbekomme!
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften