0
Oksesteak med østershatte og broccoli
Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skræl kartoflerne, og kog dem i letsaltet vand, til de er møre i ca. 20 minutter.

Østershatte og broccoli: Skyl broccolien, og bræk den i små buketter. Hvis du skræller det yderste, grove lag af stokken, kan du også sagtens bruge den skåret i passende bidder. Skær østershattene i grove strimler. Put østershattene på en glohed, tør pande. Vend dem ofte, indtil de begynder at afgive lidt væde, som derefter skal koge væk. Put derefter olivenolie på panden, og lad svampene stege let gyldne. Tilsæt broccolien, og steg den med i 30 sekunder. Skru derefter ned på lav-medium varme, tilsæt fløden og lad det hele simre til fløden tykner lidt, og broccolien er mør, men stadig med bid. Smag godt til med salt og peber.

Oksesteaks: Gnid bøfferne med rubben ,og lad dem trække 5-10 minutter. Krydr med godt med salt. Brun dem af ved høj varme på begge sider på en pande med neutral olie. Tilsæt en klat smør, og brug en ske til at hælde stegefedtet over bøfferne, mens de steger færdige i ca. 2 minutter på hver side. Lad dem hvile nogle minutter. Deglacér (afkog) panden med 0,5-1 dl hvidvin, æblemost eller vand og tilsæt afkoget til saucen.

Anretning: Anret en steak (se video ovenover) pr. mand sammen med kogte kartofler, østershatte, broccoli og den reducerede fløde.

Bonusinfo

South American Beef Rub indeholder: urteboullion*, sød paprika, hvidløg, spidskommen, sort peber, oregano, cayenne og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.


*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, majsstivelse,  gærekstrakt, vand, sojabønner, porre, persille, selleri, gulerod, bukkehornsfrø, løvstikke, pastinak, solsikkeolie, gurkemeje.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?