
Kartoflerne skrubbes og skæres i skiver på omkring 1/2 cm tykkelse.
Kog kartoflerne i rigeligt, godt saltet vand til de er møre, og lad dem dræne af i en sigte.
Auberginerne skæres i skiver på omkring 1 cm. tykkelse.
Aubergineskiverne steges i lidt olie på en stor pande, der kan gå i ovnen, til de er fint brune.
Krydr auberginerne med salt og peber, efterhånden som de steges.
Imens auberginerne steger, pilles løget. Del løget på langs, og snit det i tynde både. Hvidløget snittes i tynde splitter.
Ovnen tændes på 220 grader varmluft.
Når auberginerne er brunede, steges løg og hvidløg i olie, til de er gennemsigtige og bløde. Hæld en bundskjuler vand på panden, og lad det koge helt væk igen, så løgene bliver helt møre.
Tag løgene af panden, og brun kødet ved høj varme.
Når kødet er brunet grundigt af, tilsættes zaa'tar-krydderiet for at stege med et minuts tid.
Hæld løgene tilbage i panden sammen med de flåede tomater og evt. en smule vand. Konsistensen på saucen skal være som en lidt tynd bolognese.
Kødsaucen smages grundigt til med salt og peber.
Aubergineskiverne, kartoflerne og kødet lægges i lag i den store pande, som du har stegt auberginerne i.
Osten rives over toppen, og til sidst fordeles bechamelen hen over.
Drys med rasp, dryp med olivenolie, og sæt panden i ovnen i ca. 10 min., til raspen er gylden, og osten er smeltet.
Panden sættes direkte på bordet, og alle tager selv.
~Velbekomme ~
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften