0
One pot koteletter med karameliserede æbler og ris

One pot koteletter med karameliserede æbler og ris

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kotelet af grissyrlige æblerløg
1 min.
Klargøring
  1. Koteletterne duppes tørre, og drysses med salt og evt. en smule sukker. Lad dem stå og trække på en tallerken.

  2. Æblerne skæres i 4 både og kernehusene tages ud.
    Æblebådene deles i tre.

  3. Løget deles og skæres i tynde strimler på langs.
kotelet af grissyrlige æblerløgrisgrøntsags bouillon
10 min.
Diverse
  1. Koteletterne brunes grundigt af i smør, tages op og lægges over på en ren tallerken.

  2. Løgene brunes i koteletpanden.  Tilsæt evt. en ekstra smørklat, så de bliver gode og bløde.
    Når løgene er bløde, tilsættes æblerne.

  3. Lad stege et par minutter, og drys så 1-2 tsk sukker pr. person over æblerne, efterfulgt af så meget vand at bunden af panden lige er dækket.
    Lad simre til æblerne bliver møre og begynder at "mose ud".
    Smag til med salt og peber, og hæld så æble/løgblandingen over i en skål.

  4. Panden skylles og lidt olie varmes op i den. 
    Risene steges i olien et par minutter, hvorefter væsken ( der står på pakken, hvor meget vand der skal i ) samt omkring 1 1/2 tsk bouillon pr. 150 g ris tilsættes.

  5. Lad simre under låg, til risene næsten er færdige.
    De sidste 5 minutter af kogetiden, røres der en enkelt gang rundt i risene, hvorefter koteletterne lægges ovenpå risene.
    Æbleblandingen lægges ovenpå koteletterne, og det hele varmes igennem under låg, til risene er møre.

30 min.

Servér koteletterne direkte fra panden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.