0
One pot peanut-gris med æggenudler
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
forårsløgingefærhvidløgpeanutsnudler
1 min.

Start med at sætte en stor, flad gryde (gerne en wok el. lign.) med vand over at koge til nudlerne.
Nudlerne koges, til de er al dente, skylles i iskoldt vand, og drænes i en sigte. Vend lidt olie (gerne sesam-olie, hvis du har) ned i nudlerne, så de ikke klistrer sammen.

Imens vandet kommer op at koge, soigneres forårsløgene, og snittes i tynde skiver på skrå.
Del de snittede løg i to bunker: en med de grønne toppe og en med den hvide bund.

Ingefæren rives fint. Du skal bruge omkring 1-2 tsk. revet ingefær pr. person.

Hvidløget hakkes ultra-fint.  Du skal bruge omkring 1/2-1 tsk. pr. person.

Peanuts hakkes groft.

hoisin sauce (kinesisk sauce)tamari/soyaHakket grisekød 9-15%slawmix - gulerod & hvidkål
20 min.

Når nudlerne er kogt, tørres gryden af og sættes over med en generøs sjat olie i bunden.
Når olien er varm, tilsættes hvidløg og peanuts efterfulgt af ingefæren.
Tilsæt det hakkede kød, og lad det brune. Bræk evt. klumper af kød ud i små stykker.
Tag kødet op, og steg slawmix (gulerod og hvidkål), sammen med det hvide af forårsløgene i hed olie i gryden.

Hæld kødet ned til grøntsagerne igen, tilsæt hoisinsauce og tamari soya, og smag til med salt og peber. Hvis retten bliver for tør, tilsættes lidt vand. Retten skal være "saftig" uden at være vandig eller sauceagtig.

Til sidst vendes de kogte nudler forsigtigt ned i gryden, og det hele varmes godt igennem.  
Smag til med salt og peber.

30 min.

Servér på et stort fad, og drys med det grønne af forårsløgene.

Velbekomme.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.