
Tænd ovnen på 225 grader.
Skær fisken i portionsstykker, og krydr med salt. Læg dem på køl til senere.
Skræl og kog kartoflerne, til de er helt møre. Skær dem i tykke skiver, vend dem i en generøs klump smør, og krydr med salt og peber. Kom kartoflerne i et lag i bunden af et passende smurt ovnfast fad.
Hak løgene fint. Sauter løg og bacon i lidt olivenolie, og tilsæt finthakket hvidløg og plukket og hakket timian. Tomaterne skæres i tern og tilsættes. Har du en sjat hvidvin, er det ikke en dårlig investering at give retten et generøst skvæt af flasken lige nu. Lad ragouten simre i nogle få minutter, og smag til med sukker, salt og peber.
Halvdelen af ragouten fordeles over kartoflerne. Kom et stykke letsaltet fisk ovenpå, og fordel resten af ragouten, der er blandet med rasp (gem en smule) og revet Bøllingsø, ovenpå fiskestykkerne.
Drys med det sidste rasp, og kom et par klumper smør oven på hvert fiskestykke.
Hele herligheden bages i en 225 grader varm ovn i ca. 10-12 min.
Som vist drysset med hakket persille.
Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav. Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften