0
Ostecremede kartofler med stegt spidskål, bagte tomater og persille

Ostecremede kartofler med stegt spidskål, bagte tomater og persille

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hytteostkartofler
1 min.
Kartofler

Skrab eller skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Kog dem stille og roligt i letsaltet vand i ca. 5-7 min., til de er møre.

Hæld herefter vandet fra, og tilsæt et godt skud olivenolie og hytteost. Vend rundt et par gange, men rør ikke osten helt ud - der må gerne være små "lommer" af ost rundt omkring.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

tomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktailspidskål
5 min.
Spidskål

Skær spidskålet ud i grove kuvertstykker på langs, så der er stok på alle stykkerne.

Skyl tomaterne og halvér dem.

Steg spidskålen stille og roligt på skærefladen på en pande eller i en gryde i en smule olivenolie i ca. 6-7 min., til kålen har taget godt med farve, og bliver mør. Et par min. inden kålen er færdig, kommer du de halve tomater på panden, og lader dem lune lidt igennem. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Hvis du laver mad til 3-4 kuverter, kan du med fordel gøre det over to omgange eller i to gryder/pander.

citrongrønne olivebredbladet persilleskalotteløg
15 min.
Oliven

Dræn oliven for olie, og hak dem groft med en kniv.

Skræl skalotteløg og hak det super fint, brug evt. samme kniv.

Skyl persillen, pluk bladene af, og snit stilkene fint med kniven.

Bland oliven, hakkede løg, hakkede persillestilke og persilleblade i en skål, og tilsæt fintrevet skal og lidt saft fra citronen samt et skud olivenolie. Vend godt rundt.

30 min.
Anretning

Anret kartoflerne på en tallerken med spidskål og tomater ovenpå. Slut af med at komme olivenblandingen henover kålen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.