0

Ovnbagt fjeldørredfilet med lime, bacon og fennikel/svampefrikassé

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Frikassé: Kom fløde, vin og bouillonterning i en gryde og lad det simre til saucen er let cremet. Snit imens fenniklen i fine strimler og løgene i tynde skiver. Rens svampene og del dem i mundrette stykker. Sauter løg og fennikel i lidt olie i en sauterpande uden de tager farve. Tilsæt svampene og sauter videre til væden er fordampet. Hæld flødeblandingen over, varm igennem og smag frikasséen til med limesaft (skallen og noget af saften skal bruges til fisken), salt og peber.

Fisk: Skrab evt. skæl og slim af skindet, skyl fisken godt og dup den tør. Læg fisken i et smurt ovnfast fad med skindsiden nedad, riv limeskal over (brug en mængde efter egen smag) og dryp med limesaft og olivenolie. Fordel baconternene rundt om og bag fisken i en 200 grader varm ovn i 10-15 min. - til fisken er mør og baconternene gyldne.

Server retten sammen med små nykogte kartofler drysset med hakket frisk dild og en god grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften