0
Ovnbagt hvilling med skorzonerrødder i hytteostcreme med estragon og kartofler

Ovnbagt hvilling med skorzonerrødder i hytteostcreme med estragon og kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk: Dup fileterne med lidt køkkenrulle på skindsiden, og krydr dem med salt og peber på begge sider. Læg fileterne med skindsiden opad på en bageplade med bagepapir, og lad dem trække i 5-10 min. ved stuetemperatur. Dryp lidt god olivenolie på fisken, og sæt fisken i en 175 grader varm ovn i ca. 6-8 min., til kødet er hvidt og deler sig i flager ved et let pres med fingeren. Træk forsigtigt skindet af fisken ved servering.

Skorzonerrødder: Skyl og skræl skorzonerrødderne grundigt og skær dem i ½ cm brede stykker skåret på tværs. Kog dem al dente i letsaltet vand tilsat et par dråber citronsaft i 6-8 min. Dræn vandet fra, og lad dem køle lidt af. Lav en dressing af hytteost krydret med dijonsennep (smag til efter behag) og masser af friskhakket estragon. Vend de kogte skorzonerrødder i dressingen sammen med små tern af æble. Smag til med salt og peber.

Kartofler: Skræl kartoflerne, og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, drys evt. med lidt godt salt og en smørklat.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?