0
Ovnbagt hvillingfilet med vadouvan og perlebygsalat med æble, avokado, feta og karse

Ovnbagt hvillingfilet med vadouvan og perlebygsalat med æble, avokado, feta og karse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Hvilling, Bygkerner, Soya, Sesam, Nødder, Jordnødder, Mælk, Sennep, Muskatnød

Fremgangsmåde

Fisk: Del fileterne i passende portionsstykker og dup dem med papir på skindsiden. Drys med vadouvan (gem lidt til salaten) og krydr med salt og peber på begge sider. Læg fileterne med skindsiden opad på en bageplade med bagepapir og lad dem trække i 5-10 min. ved stuetemperatur. Dryp lidt god olivenolie på fisken og sæt fisken i en 180 grader varm ovn i ca. 8-10 min. til kødet er hvidt og deler sig i flager ved et let pres med fingeren. Træk forsigtigt skindet af fisken ved servering.

Perlebygsalat: Kog de omhyggeligt skyllede kerner i rigeligt letsaltet vand i ca. 12-15 min. (afhængig af hvor meget bid du vil have i dine kerner). Dræn overskydende væde fra og lad dem afkøle let. Skær æblerne i små tern på ca. 4 mm - det samme gøres med avokado og feta - vend det hele sammen med kernerne. Klip karsen og vend den i sammen med citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber og lidt vadouvan. Servér med citron og drys med det sidste karse.

Vadouvan er en aromatisk karry, der er inspireret af det franske køkken.

Vadouvan indeholder: Spidskommen, sennepskorn, kardemomme, bukkehornsfrø, chili, gurkemeje, karryblade*, muskatnød og nelliker. * = ikke økologisk

Bonusinfo

Vadouvan en aromatisk indisk karry, der er inspireret af det franske køkken.

Indeholder: Spidskommen, sennepskorn, kardemomme, bukkehornsfrø, chili, gurkemeje, karryblade, muskatnød og nelliker.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?