
Fisk: Fjern skorpen på brødet og kom resten i en foodprocessor sammen med basilikum- og persilleblade. Kør til det er ensartet. Hak skalotteløgene og 1 fed hvidløg fint og skær tomaterne i tern. Varm lidt olie op på en pande og sauter skalotteløg og hvidløg deri uden de tager farve. Vend tomaterne i og krydr med salt og peber. Tag panden af varmen og rør brødkrummerne i. Fold fileterne sammen på midten og læg dem i et ovnfast fad. Fordel toppingen ovenpå og drys med friskrevet parmesanost. Bag i en 200 grader varm ovn i 10-12 min. (til fisken er mør og toppen let sprød).
Pak choy: Snit den rensede pak choy i strimler og hak 1 fed hvidløg fint. Smelt smørret på en pande, sauter begge dele møre deri og smag til med salt og peber.
Server retten sammen med små nye kartofler, dampede grønne asparges og godt groft brød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften