
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader!
Skræl kartofler, og skær dem i grove tern. Kom dem i et ildfast fad med hele pillede hvidløgsfed (gem 1 fed til senere). Dryp med olivenolie og krydr med salt og peber.
Bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 20 min. Blend de bagte kartofler og hele hvidløgsfed efter smag, hummus krydderi (brug 2/3 her), citronsaft og halvdelen af tahin'en samt lidt olivenolie.
Smag til med salt, og tilfør gradvist lidt vand, indtil du har en passende konsistens på din hummus. Tilføj evt. mere citronsaft, hvidløg eller salt efter smag.
Skru ovnen ned på 175 grader!
Del kålen i kvarte, og snit det fint.
Vend det snittede kål med lidt fint salt, og knug det med dine hænder i et minuts tid.
Rør en dressing af det sidste tahin, citronsaft, hummus krydderi og yoghurt, og vend den sammen med kålen.
Fintsnit korianderstilkene samt halvdelen af bladene, og vend de snittede koriander i salaten.
Krydr fileterne med salt og peber på begge sider.
Læg fileterne på en bageplade med bagepapir, og dryp lidt olivenolie over.
Sæt fisken i en 175 grader varm ovn i ca. 6-8 min., til kødet er hvidt, og deler sig i flager ved et let pres med fingeren.
Som vist på billedet.
Obs - foto viser rødt spidskål, men her modtager du alm. spidskål.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften