0
Ovnbagt torsk med persillecrust, champignons, spinat, knuste kartofler & safransovs

Ovnbagt torsk med persillecrust, champignons, spinat, knuste kartofler & safransovs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartoflersmørbredbladet persille
1 min.
Knuste kartofler:

Skrab/skrub kartoflerne, og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen, og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, og krydr evt. med lidt god salt. Lige før kartoflerne skal serveres, knuses de let med en ske, og røres med skyllet og hakket persille.

raspbredbladet persillecitronhvidløg
5 min.
Persillecrust:

Smør (blødt), hakket persille (brug det halve persille og smør her) revet skal fra 1/4 citron, rasp, revet hvidløg (brug det halve her) og salt røres sammen i en skål. Stil det køligt (evt. 10 min. i fryseren).

safransovs krydderiblandingskalotteløgcitronfløde 38% (piskefløde)smørhvidvin
15 min.
Sovs:

Pil og finthak skalotteløg, og sautér dem af i lidt olivenolie i en gryde. Tilsæt hvidvin og safrankrydderiblandingen, og lad det koge ind til det halve. (Har du ikke hvidvin, kan du erstatte med æblejuice eller bare lidt vand). Tilsæt fløden, og lad saucen koge ind, til den har en cremet konsistens. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Pisk 1-2 klumper koldt smør i lige før servering. Smag til igen. 

Fif: indrømmet der ER ikke meget safran i vores krydderiblanding - men lidt har også ret :-) Så har du lidt af guldet stående på krydderihylden så gir du den bare gas med lidt ekstra! :-) 

torskefilet uden skind
35 min.
Fisk:

Skær fisken i portionsstykker, krydr med salt, og læg dem i et smurt ovnfast fad. Fordel krydderurtesmørret på fisken, og sæt fadet i en 225 grader varm ovn i 8-12 min., til fisken netop er gennembagt og crusten er gylden.

Pisk gerne den smule smør og saft der er løbet fra fisken ned i sovsen.

brun mark-champignonspinatskalotteløg
40 min.
Champignons og spinat:

Soigner svampe og spinat. Rist lidt finthakket hvidløg på en pande i lidt olie sammen med svampene. Efter 3-5 min. tilsættes skyllet og tørret spinat. Når spinaten er faldet sammen, smager du til med salt og peber.

45 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Safransovs krydderiblanding indeholder: 30% urtebouillon, 25% gule sennepsfrø, 25% gurkemeje, 15% paprikaflager, 5% safran

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.