0
Ovnbagt kulmule med spidskålssalat, blåbær og pecorino

Ovnbagt kulmule med spidskålssalat, blåbær og pecorino

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skyl kartoflerne grundigt, og halver dem. Hak halvdelen af hvidløgene fint. Læg kartoflerne i en pose sammen med hvidløg, lidt olivenolie, fintreven citronskal, plukkede og hakkede timianblade (brug halvdelen), salt og peber. Ryst posen grundigt. Bag kartoflerne på bagepapir i et ovnfast fad i en 225 grader varm ovn i 20-25 min.

Kulmule: Krydr fileterne med salt og peber på begge sider. Læg bagepapir i et ovnfast fad, og smør det med lidt olie. Læg fisken i fadet med skindsiden opad. Læg et par citronskiver oven på, og fordel resten af timiankvistene og halvdelen af hvidløgsfeddene (upillede) oven på. Dryp lidt olivenolie over, og sæt fadet i en 225 grader varm ovn i 5-7 min.

Kålsalat med blåbær: Fjern de yderste blade på spidskålet. Snit det så fint du kan evt. på et mandolinjern. Pres citronsaft og vend det rundt med kålet. Skær osten ud i meget små stykker, og læg dem i skålen med kål. Drys skyllede blåbær over, og drys med plukket hakket persille. Lige før du serverer, vender du en dressing bestående af lidt honning (eller sukker), citronsaft og god olivenolie over, og vender rundt igen. Server straks.

Anretning: Som vist på billedet.

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?