0
Ovnbagt laks med basilikumcrust og provencalske grøntsager

Ovnbagt laks med basilikumcrust og provencalske grøntsager

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Basilikumsmør: Hak 2/3 af basilikummen og rør det sammen med blødt smør, skallen fra ½ citron, saften fra hele citronen og revet parmesan - smag til med salt og peber.

Bønner: Skær bønnerne i mundrette stykker og blancher dem i 1 min. i kogende vand før de vendes sammen med resten af grøntsagerne.

Grøntsager: Soigner peberfrugten. Skær peberfrugt, courgette og de modne tomater i tern på ca. 1 cm (hold dem adskilt). På en stor pande sauteres tynde skiver af hvidløg i olivenolien til de bliver gyldne uden at branke. Tilsæt peberfrugter og courgetter og rist dem lidt med. Tilsæt tomaterne og lad det hele koge ind til væden næsten er fordampet. Tilsæt bønner, cherrytomater og oliven og smag til med salt, peber og resten af basilikummen (gem evt. et par duske til pynt)

Fisk: Fjern skindet fra fisken. Læg fisken i midten af et ovnfast fad og krydr med salt og peber. Fordel basilikumsmørret på fisken og drys raspen over - pres med let hånd for at trykke raspen fast i smørret. Læg grøntsagerne omkring fisken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 12-15 minutter.

Pynt med lidt friske basilikumblade lige før servering.

Server sammen med lidt ekstra revet parmesanost, en lækker salat og godt brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.