
Rødbeder: Skræl rødbederne eller skrub dem godt og skær dem i grove stykker. Vend dem i olie, salt og peber og bag dem møre i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min. Skær imens skrællen af appelsinerne, snit frugtkødet fri af lamellerne og del appelsinfileterne i to. Skræl mangoen, skær kødet fri af stenen og skær det i tern. Bland de lune rødbeder sammen med appelsinstykkerne og mangoternene. Tilsæt lidt olie, persille, chilisauce, salt og peber og vend godt rundt.
Fisk: Skyl fileterne og dup dem tørre. Skær dem i passende portionsstykker og placér dem i et smurt ovnfast fad med skindsiden nedad. Krydr med salt og dryp lidt olie over. Sæt fadet i den 200 grader varme ovn i 8-10 min.
Server sammen med råstegte kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften