Kog risene efter anvisningen på pakken.
Soigner og skyl alle grøntsager. Skær aubergine, courgette og peberfrugter i mundrette stykker på ca. 2 x 2 cm. Hak hvidløg og skalotteløg fint, og sautér dem i olivenolie i en bred tykbundet gryde. Tilsæt de øvrige grøntsager og krydderiblandingen, og lad det hele sautere godt igennem i ca. 5-10 min. ved jævn varme, mens du rører jævnligt. Tilsæt de hakkede flåede tomater og 1-2 spsk. god eddike (rødvinseddike eller sherry fungerer godt - men alle duer). Læg låg på gryden, og lad det hele simre i ca. 10-15 min. ved svag varme under jævnlig omrøring. Smag til med salt og peber samt evt. lidt sukker.
Dup fisken med papir på skindsiden, og krydr med salt og peber på begge sider. Læg fileterne med skindsiden opad på en bageplade med bagepapir, og lad dem trække i 5 min. ved stuetemperatur. Dryp lidt god olivenolie på fisken og sæt den i en 180 grader forvarmet ovn i ca. 6-8 min., til kødet er hvidt og deler sig i flager ved et let pres med fingeren. Træk forsigtigt skindet af fisken ved servering.
Som vist på billedet.
Ratatouillekrydderi indeholder:
25 % basilikum, 25% timian, 25% havsalt, 15% rosmarin og 10% sort peber
Kommentarer og forslag til opskriften