0
Ovnbagt lange med chili/mangopanade på bund af sukkerærter, majs og peberfrugt med mild karrysauce

Ovnbagt lange med chili/mangopanade på bund af sukkerærter, majs og peberfrugt med mild karrysauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Panade: Skræl mangoen og skær frugtkødet fra kernen. Skær mangokødet og ½ chilipeber i små tern. Svits det hele i en gryde i lidt olie i 1-2 min. og krydr med salt og peber.

Fisk: Skær fisken i portionsstykker, krydr med salt og fordel panaden på fisken. Placer fisken i et smurt ovnfast fad og bag den i en 200 grader varm ovn i ca. 10-12 min.

Sauce: Soigner løg og madæble og skær begge dele i tern. Svits det hele i lidt olie. Tilsæt ½ tsk. karry (mængde efter behag) og lad det svitse med. Tilsæt hvidvin og hønsefond og lad det koge ind til halvdelen af væden er væk. Blend saucen hvis du synes. Tilsæt en lille smule fløde og smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Bund: Halver sukkerærterne og skær majsen fra kolberne. Soigner peberfrugterne og skær dem i tern. Det hele sauteres i lidt olie på en pande i 2-3 min. Krydr med salt og peber.

Anret som vist på billedet (der er brugt babymajs på billedet) og server sammen med ris eller kartofler.

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?