Ovnbagt (nytårs)torskefilet med baconsmør, peberrod, rødbeder, hakkede æg og fiskesennepssauce

Baconsmør: Bacon skæres i små tern og ristes helt sprødt på en pande ved medium varme. Når det er sprødt, hældes fedtet fra panden og der tilsættes 100 g smør. Når det er smeltet hældes bacon og smør i en lille porcelænsskål – der stilles varmt indtil det skal serveres.

Rødbeder: Skær rødbederne i små tern af ca. 3x3 mm.

Hakket æg: Kog æg i 8-9 minutter, køl og pil dem - og skær dem i små tern.

Peberrod: Riv eller skrab et stykke peberrod – rør det med et par dråber citronsaft eller eddike – så det ikke oxiderer.

Anret alle garniturer i små skåle som sættes på bordet sammen med torsken.

Sennepssaucen: Smelt 50 gram smør i en, gerne tykbundet, kasserolle, tilfør hvedemel og bag det igennem i et minuts tid ved jævn varme, imens det bruser let uden at det tager farve. Tilsæt nu mælken, først det halve - lad det koge igennem mens du pisker heftigt så alle klumper røres ud - kog det i et minuts tid mens du hele tiden pisker, nu mere moderat - tilsæt det sidste mælk og pisk igennem igen og tilsæt så fløde og lad det koge et par minutter. Smag saucen til med salt, hvid peber. Tilsæt til sidst fiskesennepsmel, start med 3 spsk. Og juster selv efter din smag. (fiskesennepsmelet kan med fordel rørers op med lidt vand inden det kommes i saucen)

Ovnbagt torsk: Krydr torskefileten med salt på begge sider og læg den i et ildfast fad dryppet med et par dråber olivenolie og dæk det med staniol. Forvarm ovn til 175 grader og bag fisken i 10-12 minutter. Tag torsken ud og lad den hvile 2-3 minutter, stadigt under staniol. Torsken kan nu nemt deles med en kniv/palet i 4 passende stykker. Krydr evt. med lidt god flagesalt på toppen.

Server kogte hvide kartofler til torsken – gerne af en god velsmagende sort og evt. aspargeskartofler.

Hvorfor spiser vi nytårstorsk?

Der er stadig mange, som spiser torsk nytårsaften, selvom den har fået konkurrence af andre retter. I den katolske tid var fisk en fastespise. Og eftersom adventstiden var en faste- og bodstid kunne fisken få en naturlig placering på menuen her. Også efter reformationen har man mange steder spist fisk som én af retterne i julen. I 1700- og 1800-årene begynder man imidlertid at spise fisk nytårsaften eller nytårsdag, måske som en modvægt til al den fede julemad, uden at der skal lægges katolske over- eller undertoner i det.