0
Ovnbagt rødspætte på bund af juliennegrønt med græskarcreme og ristede kantareller

Ovnbagt rødspætte på bund af juliennegrønt med græskarcreme og ristede kantareller

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Græskarcreme: Skær kødet fra græskarret (vælg et på størrelse med en selleriknold) i mindre stykker og svits det i en gryde i lidt olie sammen med 1 hakket løg. Tilsæt hvidvin, hønsefond og rosmarinkvisten og lad det koge til græskarret er helt udkogt. Saucen blendes og sigtes. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber.

Fisk: Fold fileterne på midten, læg dem i et smurt ovnfast fad og krydr dem med salt og peber. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i ca. 8 min.

Juliennegrønt: Soigner gulerødder, porre og selleri og snit dem i tændstiktynde strimler (se billedet). Damp dem i en gryde med lidt kogende vand og 1 smørklat i ca. 1 min. Sigt vandet fra og smag til med hakket persille, salt og peber.

Ristede kantareller: Soigner svampene. Rist dem i lidt smør på en pande i ca. 2 min. og krydr med lidt salt.

Server sammen med ovnbagte eller kogte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.