
Æblekompot: Skyl æblerne, lad skrællen blive på og fjern kernehuset. Skær æblerne og 2 skalotteløg i tern. Svits dem i lidt olie på en pande og tilsæt 1 tsk. fintrevet frisk ingefær. Svitses i ca. 2-3 min. Smag til med salt, peber og evt. ekstra ingefær og tag panden af blusset.
Fisk: Læg fileterne ved siden af hinanden og krydr dem med lidt salt. Fjern tarmen fra jomfruhummerhaler (se video ovenover), pil skallerne af og hak jomfruhummerkødet. Kom ca. 1 til 2 spsk. kompot og lidt hakket jomfruhummerhale på midten af hver filet og rul dem sammen. Placer de rullede fileter i et smurt ovnfast fad. Kom en smørklat på hver filet og sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 12 min.
Karry/kokossauce: Skær 1 skalotteløg i tern og svits det i lidt olie i en gryde. Tilsæt karry og lad det svitse med i ca. 1 min. Tilsæt kokosmælken og lad saucen koge op. Smag til med salt, peber og citronsaft og jævn evt. saucen med lidt maizena.
Server retten sammen med ris og en tomatsalat.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften