0
Ovnbagte rødbeder med za’atar-linser, burratacreme og surdejsbrød

Ovnbagte rødbeder med za’atar-linser, burratacreme og surdejsbrød

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Jeg elsker, når hver komponent på tallerkenen har sin egen karakter – søde og jordede rødbeder, linser med syrlighed og krydderi, silkeblød burratacreme og lune, sprøde brød.

Her smager vi grundigt til undervejs, så intet bliver fladt eller overset – sådan skaber man kompleksitet og balance i en vegetarret.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Estimeret tidsforbrug

Ca. 45 minutter i alt:

  • Forberedelse: 10 min

  • Bagning/kogning: 35 min

  • Anretning: 2 min

Fremgangsmåde

  • Find alle ingredienser og redskaber frem.

  • Skyl rødbeder, citron og krydderurter.

  • Tag pizzadejen ud af køleskabet 30 minutter før de skal bruge den! 

Bag rødbederne

  • Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

  • Skræl rødbederne, og skær dem i både.

  • Læg dem på en bageplade, og vend dem med olie, honning, balsamico, timian, salt og peber.

  • Smag marinaden til før bagning, og justér evt. med mere syre, sødme eller salt.

  • Bag 35 min., vend dem en gang undervejs, og smag til igen med salt, peber og evt. lidt ekstra balsamico, når de kommer ud.

Kog linserne og saml salaten

  • Skyl linserne og kog dem i rigeligt letsaltet vand ca. 20 min., til de stadig har lidt bid.

  • Dræn og kom dem i en skål med det samme.

  • Vend de varme linser med finthakket rødløg, olivenolie, za’atar (brug 2/3 her) og citronsaft.

  • Vend linser med de bagte rødbederhakket  persille 

  • Smag grundigt til – salaten skal være syrlig, have sødme. være krydret og balanceret.

Lav burratacremen

  • Kom burrata i en skål og riv dem fra hinanden med fingrene. Rør det sammen med creme fraiche, citronskal og lidt citronsaft, til du har en blød creme.

  • Smag til med salt og peber, og justér med lidt mere citron for friskhed.

Bag Fladbrød

  • Del hver dejkugle i 4 stykker, og træk eller rul dem ud i lige knap 0,5 cm tykkelse på et godt melet bord. Bank overskydende mel af.

  • Bag/steg brødene 2-3 af gangen på en tør pande ved medium høj varme i 3-4 min. på hver side. Dryp med lidt smeltet smør eller olivenolie. Drys med lidt za'atar og god flagesalt.

  • NB. Brødene kan også bages i en meget varm ovn (250 grader) og gerne direkte på en bagesten eller -stål. 

45 min.
Anretning
  • Som vist! 

Tip:

  • Smag hellere en gang for meget end en gang for lidt. En dråbe mere citron, et drys mere salt, et stænk olie – det gør hele forskellen!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.