0
Ovnbagte kokos-ris med Sous vide okse i grøn karry

Ovnbagte kokos-ris med Sous vide okse i grøn karry

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Mørt oksekød i cremede ris med en duft og smag af Thailand: sød kokos, grøn karry og lime, røde peberfrugter og frisk koriander.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Klargøring

Ovnen tændes på 200 grader.

Kødet tages ud af pakken og deles/skæres i store, forholdsvis ensartede stykker.

Løget hakkes fint.

Peberfrugten skæres i strimler på omkring 1 cm tykkelse.

Spidskålen deles og stokken skæres ud. Snit kålen i meget fine strimler.

Skallen af limefrugt rives fint.

Korianderen hakkes mellemfint, gem de øverste, fine blade til pynt.  De bløde stilke hakkes fint.

10 min.

Løget steges ved middel varme i en stegegryde/sauterpande med låg, der kan gå i ovnen. ( Panden/gryden skal være så stor, at den kan rumme både grøntsager, kød og ris.)

Hæld peberfrugten ned til løget og steg et minuts tid ved høj varme.

Så hældes kødet ned i gryden og steger med et par minutter.

Tilsæt den grønne karrypasta og rør rundt så den fordeles på kød og grøntsager. 
NB! pastaen er stærk! Det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele.  Start evt. med at bruge halvdelen og smag så til igen med resten af pastaen lige inden retten kommer i ovnen.

Hæld risen ned i gryden sammen med lidt ekstra olie.  De skal også lige stege et minuts tid.

Hæld spidskålen ned i gryden sammen med:
1 tsk sukker pr. person, og kokosmælken.
Fyld op med så meget vand, at det lige dækker risen.

Smag til med salt, revet limeskal, limesaft og de finthakkede korianderstilke..

Lad det hele koge op og læg så låg på gryden og sæt den i ovnen 15-20 minutter, til risen er mør.  Tjek om risen mangler mere væde et par gange undervejs og rør dem forsigtigt igennem med en gaffel.

30 min.
Anretning

Tag gryden/panden ud af ovnen.  Fluf risene op med to gafler og top Thaigryden med frisk koriander.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?