0

Ovnstegt hel hvilling med pureret pernodsauce og grov mos

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Sauce: Rens hvidløg, løg, fennikel og tomater og hak dem groft. Rør dem sammen med anis, timian, knust bouillonterning, pernod, hvidvin, gurkemeje, sukker, salt og peber. Varm lidt olie op i en lille gryde og sauter hele blandingen stille og roligt i et kvarters tid. Hæld det hele over i en sigte, purer så meget af fyldet igennem som muligt - det må godt tage lidt tid - og smag til med salt og peber.

Fisk: Forvarm ovnen til 200 grader, kom lidt olie i en lille bradepande og sæt den ind i 10 min. til olien er varm. Dup fiskene tørre og gnid dem med salt og peber indvendigt og udvendigt. Skær citronen i klodser og stop dem ind i fiskenes buge. Tag den varme bradepande ud af ovnen, læg fiskene i og vend dem et par gange i den hede olie. Læg dem til sidst på maven og sæt igen bradepanden i ovnen. Bag i 10-12 min. til kødet er mørt og fisken er let gylden.

Mos: Skræl rødderne, snit dem i grove stykker og kog dem møre i letsaltet vand. Mos dem groft med et piskeris og rør smør, fløde og finthakkede krydderurter i. Smag til med salt og peber og hold den lun indtil servering.

Server sammen med smørstegte kartofler og dampet broccoli.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.