
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Skær gulerødderne i helt tynde strimler eller skiver (brug gerne et mandolinjern).
Halvér chilien på langs, og skrab kernerne ud. Snit chilien i tynde skiver med en kniv.
Vend gulerødder, sesamfrø og chili sammen i en skål sammen med masser af limesaft og lidt salt. Husk, at du selv kan styre mængden af chili.
Hak peanuts med en kniv.
Del pak choy i 4 lige store både. Varm en pande eller wok op ved høj varme, og tilsæt en smule olivenolie. Steg pak choy stykkerne på skærefladen i 3-4 min., til de har taget godt med farve. Træk så panden fra varmen, og tilsæt hoisinsaucen og ca. 1 spsk vand pr. kuvert. Rør godt rundt, så pak choy-stykkerne bliver helt dækkede af hoisinsauce. Krydr med salt og drys peanuts på.
Vend gerne risene med lidt soya, hvis du har. Eller smag dem til med lidt salt. Anret risene i en dyb tallerken eller skål med pak choy og gulerødder ovenpå. Spis gerne med pinde.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften