0
Pakistanske paratha med krydrede kødboller & daal

Pakistanske paratha med krydrede kødboller & daal

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Indisk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Paratha er en type indiske eller pakistanske flade madbrød uden gær. De er pivnemme at lave og bages på en pande. I denne version er de krydret med en lækker spicy krydderiblanding.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
daalkrydderirøde linsertomatpassatazittauerløghvidløggrøn chiliingefærlime
1 min.
Daal:

Tag gerne dejen ud af køleskabet 30 minutter før du skal bruge den.

Skyl linserne godt igennem med koldt vand i en sigte. Kog dem op i rigeligt vand med salt, skum af, og lad dem koge i 4-5 min., mens du fortsat skummer.

Hæld linserne i en sigte, og lad dem dryppe af.

Løg, ingefær, hvidløg og chili hakkes fint, og sauteres i lidt neutral olie i en gryde. Når alt er sauteret af uden at have taget farve, tages 1/3 af massen fra, da det skal bruges til kødbollerne senere. Denne 1/3 må gerne køle ned, så kom den evt. i køleskabet i et par minutter.

Tilsæt 2/3 af daalkrydderiet til gryden (pas på, det er HOT, så prøv dig frem), og lad det hele stege lidt.

Tilsæt tomatpassata, fyld glasset halvt op med vand og tilsæt dette også. Kog igennem i 2-3 minutter, og tilsæt de kogte linser. Hæld evt. lidt mere vand på, til det lige netop dækker linserne.

Lad daal’en simre ved svag varme. Rør jævnligt, til linserne er møre. Det tager typisk ca. 15-20 min. Smag til med salt, sukker og limesaft. Daal’en skal være stærk, godt krydret og let sødlig med en snert af syre.

hakket grisekøddaalkrydderi
20 min.
Kødboller:
Rør det hakkede kød med den 1/3 sauterede løg, ingefær og chili, som du tog fra tidligere. Smag til med den sidste 1/3 af krydderiblandingen samt salt og peber. Har du et enkelt æg, kan du med fordel røre det i sammen med en lille smule mel eller rasp, men det er ikke nødvendigt. Steg små kødboller på størrelse med en lille bordtennisbold på en pande i neutral olie.
olieparatha krydderiblandingpizzadej - på surdej
30 min.
Paratha:

Del hver pizzakugle i 2 dele, og rul hver af de mindre dejkugler ud til lige knap 0,5 cm tykkelse på et godt melet bord.

Bank overskydende mel af, og pensl dejen med lidt olie eller endnu bedre med lidt klaret/smeltet smør.
Bag/steg brødene 1 af gangen på en tør pande ved mediumhøj varme i ca. 2-3 min. på hver side, og vend gerne flere gange undervejs. Kom de bagte paratha på en tallerken og kom en lille klump frisk smør på hver af de nybagte brød, som dermed smelter derpå, mens du bager resten. Drys også med lidt god flagesalt og lidt af paratha krydderiblandingen.
Fif:
Hold de bagte paratha lune under et fugtigt viskestykke, mens du bager de resterende brød.
OBS:
Hvis du ikke orker den lidt omfattende omend autentiske proces med at stege brødene på en pande, kan dejen også trykkes/rulles lidt flad (1-2 cm høj) på et melet bord, drysses med krydderier, og bages i 20-25 minutter ved 175 grader. Pensl gerne brødene med lidt smeltet smør, når de kommer ud af ovnen.
35 min.
Afslut retten:

Kom de stegte kødboller i gryden med daal, og lad retten simre sammen i 10 minutter. 

45 min.
Anretning:

Som vist på billedet, med yoghurt serveret til.

Bonusinfo

Daal krydderi indeholder: 20% gurkemeje, 20% spidskommen, 15% sorte sennepsfrø, 15% gule sennepsfrø, 15 % garam masala, 5% asafetidia, 5% karryblade, 5% kasuri methi.

Bonusinfo

Paratha krydderiblanding indeholder:

25% hel nigella
25% hel sesam
15% knust spidskommen
10% knuste gule sennepsfrø
10% Knuste korianderfrø
10% gurkemeje
5% chilipulver

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?