Paratha er en type indiske eller pakistanske flade madbrød uden gær. De er pivnemme at lave, og bages på en pande.
I denne version er de krydret med en lækker spicy krydderiblanding.
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tag dejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
Skyl linserne godt igennem med koldt vand i en sigte. Kog dem op i rigeligt vand med salt, skum af, og lad dem koge i 4-5 min., mens du fortsat skummer.
Hæld linserne i en sigte, og lad dem dryppe af.
Hak løg, ingefær, hvidløg og chili fint, og sautér i lidt neutral olie i en gryde, uden at det tager farve. Tag 1/3 af massen fra til kødbollerne senere. Denne 1/3 må gerne køle ned, så kom den evt. i køleskabet i et par minutter.
Tilsæt 2/3 af daalkrydderiet til gryden (pas på, det er HOT, så prøv dig frem), og lad det hele stege lidt.
Tilsæt tomatpassata, fyld glasset halvt op med vand, og tilsæt dette også. Kog igennem i 2-3 min., og tilsæt de kogte linser. Hæld evt. lidt mere vand på, til det lige netop dækker linserne.
Lad daal’en simre ved svag varme. Rør jævnligt, til linserne er møre. Det tager typisk ca. 15-20 min. Smag til med salt, sukker og limesaft. Daal’en skal være stærk, godt krydret og let sødlig med en snert af syre.
Del hver pizzakugle i 2 dele, og rul hver af de mindre dejkugler ud til lige knap 0,5 cm tykkelse på et godt melet bord.
Kom de stegte kødboller i gryden med daal, og lad retten simre sammen i 10 min.
Servér med yoghurt og det sidste parathakrydderi drysset over.
Daal krydderi indeholder: 20% gurkemeje, 20% spidskommen, 15% sorte sennepsfrø, 15% gule sennepsfrø, 15 % garam masala, 5% asafetidia, 5% karryblade, 5% kasuri methi.
Paratha krydderiblanding indeholder:
25% hel nigella
25% hel sesam
15% knust spidskommen
10% knuste gule sennepsfrø
10% Knuste korianderfrø
10% gurkemeje
5% chilipulver
Kommentarer og forslag til opskriften