0
Pandestegt isingfilet med rodfrugtmos og kryddersmør

Pandestegt isingfilet med rodfrugtmos og kryddersmør

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Knoldselleri, Rugmel, Mælk, Æg, Ising

Fremgangsmåde

Kryddersmør: Hak krydderurterne (persille og halvdelen af purløgene) godt og rør dem sammen med smør, ½ fed presset hvidløg, salt og peber til en ensartet kryddersmør. Form smørret til en pølse i et stykke stanniol eller bagepapir og læg det på køl indtil brug.

Rodfrugtmos: Skræl gulerødder, knoldselleri og kartofler og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i godt saltet vand sammen med resten af hvidløgene. Hak resten af purløgene fint og bland dem sammen med revet skal fra citronen i en lille skål. Tilsæt friskrevet peberrod. Hæld vandet fra grøntsagerne og mos dem sammen til en lind mos (evt. med en stavblender.) Varm mosen op, tilsæt cremefraiche og smag til med salt og peber. Tag mosen af varmen og rør æggeblommerne i (herefter må mosen ikke varmes op igen). Lige inden servering tilsættes citronskal, purløg og peberrod.

Fisk: Fisken vendes i rugmel og krydres med salt og peber. Steg fileterne på en pande ved høj varme i ca. 2-3 min. på begge sider. Lad fisken trække lidt inden servering.

Anretning: Anret som vist på billedet med en skive kryddersmør på toppen af fisken.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?