0
Pandestegt laks i Mojosauce med salat af brændt peberfrugt, rucola og parmesanost

Pandestegt laks i Mojosauce med salat af brændt peberfrugt, rucola og parmesanost

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Salat forberedelse: Skær peberfrugterne i kvarte (fjern kernerne) og læg dem på en bageplade med skindsiden opad. Sæt dem i ovnen under en meget varm grill. Når skindet er helt sort, tages de ud og lægges i en plasticpose. Pres luften ud af posen og lad dem trække i 20 min., så er skindet nemt at få af. Fjern skindet på peberfrugterne og skær dem i strimler. Dressing til salaten: Start med at røre citronsaft, 2 fed presset hvidløg og honning sammen. Krydr med salt og peber og tilsæt ca. 1 dl olivenolie under omrøring til dressingen er homogen og smager godt.

Mojosauce: Kom 2 fed pillede hvidløg, paprika og spidskommen i en foodprocessor og blend i 1 min. Tilsæt 1 spsk. olivenolie dråbevis, mens foodprocessoren kører. Skrab saucen fri af siderne med en dejskraber og tilsæt ca. 4 spsk. olivenolie i en tynd stråle mens maskinen kører. Saucen vil derved tykne lidt. Tilsæt hvidvinseddiken og blend videre i 1 min. Krydr med salt.

Fisk: Fjern skindet og skær laksen i 2 cm brede stykker (se billedet) og krydr med salt og peber. Opvarm 4 spsk. olivenolie på en stor tykbundet pande. Steg fiskestykkerne i ca. 10 min. (afhængig af tykkelse). Vend dem undervejs, så de bliver smukt gyldenbrune på begge sider. Læg laksen over på et varmt serveringsfad og dryp lidt mojosauce over. Server straks sammen med resten af saucen i en lille skål som tilbehør.

Salat (lige inden servering): Vend peberfrugterne sammen med rucola, høvlet parmesanost og dressing i en stor skål.

Server sammen med godt brød og frisk pasta eller kartofler

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?