0

Pandestegt rødspættefilet i strimler på risotto Milanese med tomatbasilikumsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Rødspætte, Durummel, Sulfitter, Mælk

Fremgangsmåde

Salat: Skær tomaterne i kvarte, fjern stilk og kerner og skær tomatkødet i tern. Hak hvidløget meget fint og skær basilikummen i strimler. Bland alle tre dele med 4 spsk. olie, salt og peber, lad det trække 10 min. og smag til.

Risotto: Læg safrantrådene ned i hvidvinen og lad det trække mens resten forberedes. Hak løget fint og sauter det klart i halvdelen af smørret. Tilsæt risene og sauter videre til risene er let ”ristede”. Tilsæt hvidvinen (incl. safrantråde) og rør til vinen er helt optaget af risene. Fortsæt med fonden – en øsefuld ad gangen - til risene er al dente. Rør resten af smørret og 50 g friskrevet parmesan i, sluk for varmen og lad risottoen hvile 5 min. Smag til og server.

Fisk: Dup fileterne tørre og skær dem i 1½ cm brede strimler. Rør durummelet sammen med peber og et godt nip salt og vend strimlerne deri. Lad dem hvile 5 min. og steg dem så gyldne og møre på en pande i olivenolie.

Anretning: Anret risottoen i dybe tallerkner og høvl den resterende parmesan over. Læg fisk og salat på toppen og server straks.

Server sammen med godt italiensk brød og en simpel sprød grøn salat med balsamico og god olivenolie.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?