
Sauce: Rens peberfrugter, skalotteløg og hvidløg og skær dem i grove tern. Sauter dem i en smule olie til løgene er klare. Tilsæt hvidvin og eddike og kog det ind til det halve. Rør fond og fløde i og blend saucen helt glat. Lad saucen koge ind til ønsket konsistens og smag til med salt og peber.
Asparges: Start med at lave citronsmør: Riv skallen fra citronen ned i en lille kasserolle og pres saften henover. Tilsæt smørret, krydr med salt og peber og varm det stille og roligt op. Fjern den træede ende på aspargeserne ved at brække dem af, og vend aspargeserne i lidt olie, salt og peber. Grill dem på en grillpande eller under grill i ovnen til de er næsten møre. Læg dem i et fad og dryp citronsmørret over.
Fisk: Kom hvedemelet i en dyb tallerken, rør det sammen med et godt nip salt og peber og vend fileterne deri. Kom lidt olie på panden og steg fileterne gyldne og møre på begge sider.
Server retten sammen med råstegte eller kogte nye kartofler og en sprød grøn salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften