0

Pandestegt rødspættefilet serveret med friséesalat med bagte cherrytomater og basilikumsauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Tomater: Placer cherrytomaterne i et ovnfast fad og krydr dem med friskhakket timian, lidt presset hvidløg, olivenolie, salt og peber. Bages ved svag varme (ca. 150 grader) i 45 min. og gerne i længere tid ved lavere grader. Jo længere tid jo mere smag. Lad tomaterne køle lidt af inden servering.

Salat: Dressing: ½ dl god olivenolie, et lille finthakket skalotteløg, kødet fra de 2 tomater (fjern kernehuset og skær tomatkødet i strimler), hvidvinseddike og lidt salt blandes sammen i bunden af en salatskål. Skyl salaterne, pluk eller skær dem i mindre stykker og vend dem i dressingen. Til sidst vendes de bagte cherrytomater i salaten - Friséesalat er lidt bitter i smagen, hvorimod krølsalat er mere neutral - bland efter behag.

Sauce: Bladene fra 1 bundt basilikum blendes sammen med ½ dl god olivenolie og smages til med salt og peber.

Fisk: Fileterne krydres med salt og peber og foldes så de er lige tykke (lav evt. 1-2 snit på tværs, men uden at skære fileten over og fold fileten sammen). Steges på en pande i lidt smør. Steges primært på den ene side i ca. 5-8 min., hvorefter de vendes og steges i kort tid på den anden side.

Server retten sammen med nye små kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften