Rysteribs: Kom de rensede ribs og sukkeret i en skål, rør dem godt sammen (uden at ødelægge ribsene) og stil dem til side indtil servering.
Spidskål: Skær spidskålen i kvarte, fjern stokken og snit bladene i helt tynde strimler. Damp kålen over saltet vand i 7-10 min. til den er mør, men stadig har bid.
Ærtestuvning: Kog fløde, mælk og citronskal sammen (uden låg) i ca. 5 min. Smag til med salt og peber og kom ærterne i lige inden servering. Stuvningen skal kun lige varmes igennem efter ærterne er tilsat - ellers bliver ærterne kedelige i farven.
Fisk: Bland melet med salt og peber og vend fileterne deri. Varm smørret op på en pande, lad det bruse af og læg fiskene på. Steg fileterne gyldne på begge sider og server straks herefter.
Anretning: Læg spidskål på midten af hver tallerken og placer en fisk ovenpå. Hæld lidt ærtestuvning over fisken og server rysteribsene og små nye kartofler i skåle som tilbehør.
Kommentarer og forslag til opskriften