Sauce: Rens rabarberne, skær dem i skiver og læg dem i en gryde sammen med ½ dl vand og revet ingefær. Kog op og lad dem simre i 5 min. hvorefter gryden sættes til side. Kom æblecidereddike, sukker og 4 dl vand i en anden gryde og kog op. Snit imens rødløgene i tynde både og læg dem i gryden. Lad dem simre i 3-4 min. og hæld så væden fra. Rør løgene sammen med rabarberne og smag saucen til med sukker, salt og peber.
Salat: Skyl spinaten godt og slyng den tør. Tilsæt ærterne – brug meget gerne friskbælgede ærter! Dressing: Pisk fløde og citronsaft sammen med salt og peber og smag til med sukker. Hæld dressingen over salaten lige inden servering og vend godt rundt.
Fisk: Del fisken i portionsstykker og dup dem tørre. Bland melet med salt og peber, vend fiskestykkerne deri og bank det overskydende mel af. Smelt en god klat smør på en pande og steg fisken gylden på begge sider.
Server retten sammen med små nye kartofler og godt groft brød.
Kommentarer og forslag til opskriften