Glace: Pres hvidløgsfeddene og rør det med revet ingefær, chilisauce, 2 spsk. limesaft, 2 spsk. honning, 1 spsk. olie, salt og peber.
Rødbede: Skræl rødbederne og skær dem i lange tændstiktynde strimler. Pil rødløget og snit det i smalle både. Skyl korianderen, slyng den tør og hak den groft. Varm lidt olie godt op i en wok og lynsteg rødbeder og rødløg i 3-4 min. Tilsæt sojasauce, 1 spsk. honning og et kværn peber og rist i yderligere 1-2 min. til rødbederne er bløde med et sprødt bid. Vend korianderen i og anret på et varmt fad.
Fisk: Snit forårsløget i tynde skiver. Dup bøfferne tørre og pensl dem med et tyndt lag olie. Steg bøfferne ca. 1 minut på hver side på en hed pande - til de lige har taget lidt farve. Tilsæt glacen og lad den simre med i 1-2 min. - vend bøfferne undervejs. Tag fisken af panden og lad glacen koge lidt ind. Skær bøfferne i skiver med et skråt snit, anret dem på de varme rødbeder og fordel den tykke glace over. Drys med forårsløg og server straks.
Server sammen med jasminris eller nudler og en sprød grøn salat med mango, avokado og ristede cashewnødder.
Kundekommentarer ()