Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Bred pommes frites ud på en bageplade, og vend dem med lidt olie, salt og friskkværnet sort peber.
Bag pommes frites i ca. 25 min., til de er gyldne og sprøde.
Skær fisken i stykker på ca. 2x6 cm. Pisk æg sammen i en skål (ca. 1/2 æg pr kuvert). Kom lidt hvedemel i en anden skål og rasp i en tredje.
Vend fiskestykkerne først i mel, derefter i æg og til sidst i rasp. Hvis du ikke har et æg, kan du bruge mælk eller fløde i stedet.
Snit bladselleri i tynde skiver. Hak nødderne groft, og skær pæren i tern.
Kom alle tre dele sammen i en skål. Rør creme fraiche og mayo sammen i lige dele, krydr med groftkværnet sort peber. Du skal bruge ca. 2 spsk. færdig dressing pr. kuvert.
Vend dressingen sammen med bladselleri, pære og nødder. Brug kun så meget dressing, at salaten lige bliver bundet sammen.
Varm en lille pande op, og tilsæt en god mængde stegeolie. Steg fisken i 4-5 min. i alt, så den bliver gylden og sprød på alle sider. Krydr med salt.
Hvis du steger til 3-4 kuverter, kan du med fordel stege over to omgange.
Anret fisk, salat og pommes frites på en tallerken.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()