
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Skyl græskarret grundigt, og fjern evt. urenheder. Du behøver ikke at skrælle det.
Skær græskarret i grove både, og vend dem med olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem i ovnen i ca. 25 min., til de er møre og har taget farve.
Sæt perlebyggen over at koge i rigeligt, letsaltet vand i ca. 15 min.
Hak 5-10 kapers pr. kuvert, og vend dem ned i creme fraichen sammen med lidt citronsaft og masser af fintrevet -skal. Krydr med lidt friskkværnet, sort peber.
Skær æblet i tern.
Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med en gaffel. Kom lidt hvedemel i en anden skål, og raspen i en tredje.
Vend fisken først i mel, drys let af, derefter i æg, og til sidst i rasp.
Varm en stor pande op ved middelhøj varme, og tilsæt en generøs mængde olie og gerne en klat smør. Steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den er gylden og flot. Krydr med salt.
Anret den drænede perlebyg på en tallerken med græskar og æbletern over. Kom saucen henover græskarret og server fisken på siden.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften