Skyl auberginen, og prik den i skindet med en gaffel 15-20 steder. Halver auberginen og snit et diagonalt mønster i aubergine kødet. Læg de halve auberginer i et ovnfast fad med skærefladen opad. Dryp generøst med en god olivenolie og krydr med salt og peber. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn i 30 min., til auberginen er mør og gylden. Skrab det inderste frugtkød forsigtigt ud. Undgå at få for meget af skallen med (den skal IKKE bruges). Blend frugtkødet sammen med pillede hvidløg, tahin, god olivenolie (der skal bruges en del), citronsaft og baba ganoush krydderiet (gem 1/3 til brødet). Juster evt. med lidt salt og ekstra citronsaft.
Del kartoflerne i kvarte, skyl dem og vend med rigeligt god olivenolie samt salt & peber. Kom dem på bageplader med bagepapir og steg dem gyldne og møre i en forvarm ovn ved 225 grader. Det tager ca. 20-30 minutter.
Krydr fiskefileterne med salt og peber, og fold eller rul dem, så de er lige tykke. Kom dem i et ildfast fad med lidt olivenolie i bunden. Dryp lidt olivenolie og citronsaft over, og dæk det ildfaste fad med pergament og staniol så det holder HELT tæt. Bag ved 225 grader i en forvarmet ovn i 12-14 minutter.
Som vist på billedet
Baba ganoush er en klassiker i hele Mellemøsten. Bagte, mosede auberginer, som smager guddommeligt som tilbehør til alt fra grillet kød til dampet fisk!
Skagenfoods Baba ganoush krydderi indeholder: 25% sesamfrø, 25% spidskommen, 25% korianderfrø, 10% sorte peberkorn, 10% hvidløgspulver, 5% røget sød paprika
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kundekommentarer ()