
Grønt: Hak hvidløgene fint, skær squashene i tern på 1 cm og del tomaterne i kvarte. Varm lidt olie og smør op på en pande og sauter hvidløg og squash 5 min. ved middel varme. Skru op for varmen, tilsæt tomaterne og varm igennem. Knus grøntsagerne let - fx med et piskeris - og sauter til det hele er mørt. Vend grofthakkede basilikumblade i og smag til med citronsaft, salt og peber.
Fisk: Del fiskene i ca. 10 cm lange stykker og dup dem tørre. Rør mel, parmesan, salt og peber sammen og vend fiskestykkerne deri - giv dem et let pres, så paneringen hænger ved. Smelt lige dele smør og olie i en pande og steg stykkerne gyldne og møre - ca. 3 min. på hver side.
Server sammen med små ristede kartofler og en sprød grøn salat.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften