Start med at sætte en stor gryde med masser af godt saltet vand over at koge.
Vask pære, bladselleri og squash og skær det hele i tynde strimler. Er der nogen blade på bladsellerien, bruger du også dem. Vend salaten med en lille smule god olivenolie, masser af fintrevet citronskal og saft. Sæt til side til senere.
Vask tomaterne og fjern stilken. Skær hver tomat i 8-10 stykker med en skarp kniv.
Pluk basilikum ud i blade. Riv parmesanen fint på et rivejern.
Kom pastaen i gryden med det kogende vand og lad den koge, til den er al dente. Smag dig frem.
Mens pastaen koger, varmer du en stor pande op og lader en god, stor klat rigtig smør bruse op og brune ved mellem varme. Tilsæt så de hakkede tomater og lad det hele koge op.
Når pastaen er klar, gemmer du et par dl kogevand og dræner resten væk. Kom spaghettien over i panden og sving det hele lidt rundt. Tilsæt lidt af kogevandet og alt den revne ost. Sving eller rør det grundigt rundt indtil pastaen er cremet godt ind i saucen. Smag til med salt og masser af friskkværnet peber.
Anret pastaen i en dyb tallerken med salaten på siden. Slut af med masser af basilikum ud over.
Velbekomme!
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()